Farvede Glas

Bruger du farver i din borddækning? I lette, legende og levende udtryk stimulerer og fortryller de farvede Lyngby Glas dine og dine gæsters sanser. Med flotte nuancer og elegante linjer reflekteres lyset i det farvede glas, hvor silhuetten under dem betager og behager. Brug farvernes egenskaber i kombination med sublim funktion og oplev, hvordan dine muligheder i borddækningen udvides. Skal dine farvede glas berolige eller sprudle, være livlige eller elegante? Hos Lyngby Glas har vi hele paletten. Se udvalget af farvede glas her!
49 Resultater
49 Resultater
49 Resultater
Filter

Farve

På lager online?

Pris

FRI FRAGT

Farvede glas: en trend, der er kommet for at blive

I de seneste år har farvede glas været på mode, og interessen er kun for opadgående. Derfor er Lyngby Glas klar med en forudsigelse: De farvede glas er kommet for at blive – og heldigvis for det.

Med et farverigt glasudvalg kan du, nemt og billigt, bringe liv og charme ind i dit hjem. Skru op og ned for intensiteten på middagsbordet og skab stemninger, der indbyder til hygge og velvære.

Farvede glas gør din borddækning personlig, og med hver farve deles en lille fortælling om dig og din stil.

Prøv at forestille dig et bord med sprudlende farver af glas. Det kunne være en kombination af drikkeglas fra Lyngby Glas Torino-serien og forskelligfarvede snapseglas. I mødet mellem farverne skabes en visuel oplevelse, som inviterer til smil, glæde og gode samtaler.

Vis hvem du er, og gør dit hjem farverigt med farvede glas fra Lyngby Glas.

Farvede glas til hverdag og fest

Vi har et stort udvalg af farvede glas, der gør dine måltider og fester til farvestrålende oplevelser, hvor glæde og skønhed dominerer.

  • Farvede vandglas

Tag et lækkert glas vand med på terrassen og oplev, hvordan solens lys farver vandet, der kaster levende silhuetter. I Lyngby Glas Sorrento-serien får du bl.a. gennemfarvede vandglas med mønstre, der forstærker den visuelle oplevelse. Med flotte farver som pink, grøn, blå og amber løftes sanseoplevelsen.

  • Farvede cocktailglas

Er du en haj med en shaker? Eller starter du bedst weekenden med en god sjus? Tag dine drinksoplevelser til næste niveau med farvede cocktailglas fra Lyngby Glas. I mødet mellem drink og cocktailglas skabes en festlig stemning, der smitter af på fest og gæst.

  • Farvede vinglas

Giv din vin et elegant og kunstnerisk touch. De dekorative farvede vinglas giver en helt særlig stemning til middagsbordet, hvor du kan eksperimentere med nye koncepter og fortolkninger i din borddækning. Læs med i næste afsnit, hvor vi giver inspiration til dig, der gerne vil dække bordet med flotte, personlige farver.

3 tips: Sådan dækker du bordet med farvede glas

I de seneste år har mange danske hjem taget flere farver til sig – dette gælder også på spisebordet, som mange klæder i skønne farvetemaer. Har du overvejet at bruge flere farver i din borddækning? Men ved du ikke, hvor du skal starte?

Kom godt i gang med dit farverige eventyr. Vi giver dig tre råd, som du kan bruge til inspiration:  

  1. Det enkle fremmer ofte den farverige skønhed: Det kan virke fristende at fylde bordet med flot, farverigt service – særligt, når gæsterne skal forkæles. Men farver har brug for plads, når de skal stråle. Derfor opnår du ofte det bedste resultat, hvis du begrænser dig lidt. Det handler om at finde den rette balance, så dit farverige service kommer til sin ret og skaber en behagelig atmosfære ved middagsbordet. 
  2. Find et tema og hold dig til det: Ikke alle farver spiller lige godt sammen, og derfor er det ofte en god idé at finde et farvetema, der udgøres af to-tre farver, som du mener, matcher godt sammen. Med Lyngby Glas’ farver kan du nemt udvælge farver på tværs af vores serier, der spiller godt sammen. Leg med tanken om, hvordan Torino-seriens og Sorrento-seriens farveunivers ville tage sig ud på dit middagsbord.
  3. Lad farverne stå i centrum: Når man ifører sig farverigt tøj, ønsker man sjældent at blende i med baggrunden. Det samme gælder for farverigt service. Placer glassene, så de er i fokus. Det kan være bag tallerkenen eller i en elegant linje hen over bordet. Vores glas-serier findes i forskellige højder, hvilket også kan bruges med god effekt. Brug fx de farvede glas på fod i samspil med de lavere vandglas, og skab flotte kontraster. 

Føler du dig lidt bedre klædt på til at dække bordet med farver? Gå på opdagelse, leg med farverige tanker og lad kreativiteten flyde – vi har farvede glas, der tager borddækningen til nye højder.

Kan farvede glas fra Lyngby Glas vaskes i opvaskemaskinen?

Ja, alle vores farvede glas tåler opvaskemaskine, så der er ingen undskyldninger for at lade glassene stå i skabet – heller ikke når hele familien rykker ind.

De farvede glas fra Lyngby Glas er lavet i stærke materialer. Husk altid at læse vaskeanvisningen på emballagen, inden du vasker dine glas første gang.

Køb farvede glas online hos Lyngbyglasshop.com

Vil du gøre din borddækning og samling af glas mere farverig? Så er du kommet til det helt rette sted. Med vores farvede glasserier, som Sorrento og Torino, samt mange andre farverige muligheder finder du præcis det udtryk, der passer til dig og din stil.

Find dine favoritter og køb dem allerede i dag. Vi fremsender kvit og frit, når du handler for mere end 399,-. Din bestilling er fremme i løbet af 1-2 hverdage, så du nemt når at blive klar til næste festlige anledning.

Med vores flotte, men billige, farvede glas har du stærke glas, der beriger dit bord og humør. Vi glæder os til at hjælpe dig i mål med din farverige borddækning.