Melodia

Den smukke og retromoderne glasserie, Melodia, fra Lyngby Glas er en af vores mest populære serier af glas – og det er nemt at forstå hvorfor. De eksklusive og klassiske krystalglas højner nydelsen af enhver drik, og de tilføjer et elegant element til bordet både til hverdag og fest. Find hele udvalget af Lyngby Melodia-serien her på siden, og klik dine nye glas hjem allerede i dag!
13 Resultater
13 Resultater
13 Resultater
Filter

Farve

På lager online?

Pris

Lyngby Glas Melodia – en retromoderne og eksklusiv glasserie

Hos Lyngby Glas har vi fremstillet toneangivende og innovative glas siden 1940, hvor isenkræmmer, Holger Jepsen, etablerede brandet, der i dag er et af landets mest succesfulde glasfabrikker. I mere end 80 år har vi produceret mange glasserier, og en af de mest eftertragtede og kendte er Melodia-serien.

Melodia er vores retromoderne, eksklusive serie af glas, kander og karafler, der med sit tidløse og smukke mønster passer til enhver stil og hjem. Selvom serien er lavet af glas af højeste kvalitet, skal du ikke lade dem stå på hylden og vente til den helt rigtige begivenhed for at tage dem i brug – de kan nemt tåle brug til både hverdag og fest.

Melodia-glassene er især kendetegnet ved deres evne til at bryde lyset på en æstetisk måde, og du vil opleve de smukkeste mønstre på bordet, når lyset rammer glassene.

Hele Lyngby Melodia-serien er fremstillet i et transparent, blyfrit glasmasse gennem en patenteret proces, hvor massen bearbejdes, så glassene fremstår ekstraordinære klare. Denne fremstillingsproces sikrer også en meget lang holdbarhed på Melodia-glassene, og du kan derfor se frem til at nyde dem i mange år frem.

Melodia glassene er kendetegnet ved måden, det reflekterer lyset på, samt mere tyngde og vægtfylde, der bidrager til en længere holdbarhed.

Glasfremstilling med omtanke

Alle vores Lyngby Melodia-glas er fremstillet af 100 % recirkulerbart og blyfrit glas på vores italienske glasfabrik i Siena en CO2-neutral provins uden tilsætning af sundhedsskadelige stoffer, blegemidler eller lignende.

Herunder kan du læse om, hvilke tiltag vi blandt andet tager for at sikre en glasfremstilling med omtanke:

  • Intet energispild

Hos Lyngby Glas vil vi gerne gøre en forskel – derfor produceres alle vores glas i elektriske ovne, der understøttes af vedvarende energikilder fra vores fabriks egne biogas- og solcelleanlæg samt geotermisk energi.

På fabrikken sørger vi dermed for, at ingen energi går til spilde. Energien genanvendes, genvindes og genbruges f.eks. til opvarmning af fabrikkens brusere og kantine.

  • Genbrug af vand

Udover at bekæmpe energispild genbruger vi 40 % af vandet, som bruges til glasfremstillingen. Det resterende vand dekanteres og renses og bliver til sidst ledt tilbage til floden. 

  • Råvarer af højeste kvalitet

Vi anvender kun de bedste råvarer af højeste kvalitet til vores glas, hvilket resulterer i de ultraklare og smukke glas, der har en helt unik kvalitet og lang holdbarhed. Med vores glas for du derfor produkter, der kan holde i mange år.

Læs mere om vores glasproduktion her.

Hvilke glas findes i Lyngby Melodia-serien?

Lyngby Melodia-serien består af en række forskellige glas og kander, der både egner sig til hverdagsbrug og festlige lejligheder. Herunder finder du en kort beskrivelse af glastyperne: 

  • Lyngby Melodia whiskyglas

Hvis du ønsker at få den bedste smagsoplevelse ud af din whisky, bør du drikke den af et glas, der er fremstillet præcis til dette. Et whiskyglas har en helt speciel struktur, der gør, at du kan svinge den godt rundt i glasset, som fremhæver både duftoplevelsen og smagsnuancen i din whisky.

Derudover skal et whiskyglas også være rart at have i hånden, hvor både design, vægt og grebet spiller en stor rolle. Alt dette er der taget forbehold for med Lyngby Melodia-whiskyglassene, som både er lækre at holde ved og samtidigt fremhæver drikkens nuancer på bedste vis. 

  • Lyngby Melodia Highball glas

Et highball glas, også kendt som longdrink- eller cocktailglas, er alle et og samme glas. Highball glas er et højt og slankt glas, der egner sig særdeles godt til drinks med isterninger, sugerør og garniture, men som også sagtens kan bruges til hverdagsbrug til juice, saftevand, sodavand mm. Det slanke glas og smalle åbning er desuden ideel til at holde på brus i sodavand og drinks.

Lyngby Melodia Highball-glassene er kendetegnede ved deres høje og slanke look samt fine glasmønster, som egner sig til kolde drikke.

Prøv en af vores lækre drinks fra vores drinksopskrifter her.  

  • Lyngby Melodia vandglas

Vandglas, også kendt som drikkeglas eller lowball glas, er de mest almindelige glas, der normalt anvendes til hverdagsbrug til at drikke vand, saftevand, juice, sodavand og lignende af, men du kan også drikke drinks eller alkohol af denne glastype. De er lavere og har en større åbning end highball glas.

Lyngby Melodia vandglas er kendetegnet ved den tykke, solide bund, lave kanter og bred åbning samt det fine mønster, der gør din hverdagsdrik festlig. Du kan også bruge Melodia-vandglassene til varme drikke, da de kan tåle temperaturer op til 80 grader.

  • Lyngby Melodia rødvinsglas

For at få det optimale ud af din rødvin, bør du drikke den af et rødvinsglas. Ved rødvinsglas spiller både glassets form, åbning og størrelse ind, når du skal vælge det perfekte rødvinsglas. Disse faktorer spiller ind på alkoholfordampningen i glasset, smagsnuancerne samt iltningen i vinen.

Med Lyngby Melodia rødvinsglas kan du nyde din rødvin af smukke glas, der samtidigt har den helt rigtige form og størrelse til at sikre det perfekte glas rødvin. 

  • Lyngby Melodia hvidvinsglas

Når du skal vælge hvidvinsglas, skal du overveje samme parametre som rødvinsglas; glassets udformning, åbning og størrelse. Hvidvinsglas er dog en anelse mindre end rødvinsglas for at kunne holde bedre på vinens smagsnoter.

Lyngby Melodia hvidvinsglas er den perfekte makker til vores rødvinsglas med smukt udformede stilk og skål med samme mønster, der ilter og holder din hvidvin kompakt.

Se alle vores Lyngby vinglas samlet her.

  • Lyngby Melodia champagneglas

Champagneglas fås i forskellige varianter, men de mest anvendte er de klassiske flüte champagneglas, der er høje og slanke. Denne type champagneglas er det mest foretrukne blandt eksperter, da formen fremhæver champagnens bobler, aroma og smagsnuancer på bedste vis.

Lyngby Melodia champagneglas har den klassiske form med en lidt bredere åbning og i samme fine mønster som resten af serien, så du kan få en komplet glasserie hjemme i vitrineskabet.

  • Lyngby Glas Melodia snapseglas 

Ved festlige lejligheder finder mange glæde i at nyde en kølig snaps i selskab med venner og gode måltider. Med Lyngby Glas Melodia snapseglas er æstetikken i højsædet. Det fortryllende mønster på glassene fanger spillet fra lyset, og resultatet er en dans af betagende silhuetter, der leger på bordets overflade.

Kapaciteten på 5 cl i Melodia snapseglassene giver dem også alsidighed til at præsentere portvin eller dessertvin på smukkeste vis. 

  • Lyngby Glas Melodia shotglas 

Med Melodia shotglassene kan du indlede festen med stil og elegance. Med en generøs kapacitet på 8 cl åbner Lyngby Glas Melodia shotglas ikke kun op for alkoholiske drinks, men giver også plads til velsmagende grøntsags- eller ingefærshots, der kan styrke din dag med en ekstra dosis vitaminer.

  • Lyngby Melodia whiskysæt

Mangler du den perfekte gave til whisky-entusiasten, eller vil du blot forkæle dig selv med et tidløst whiskysæt? Så er Lyngby Melodia whiskysæt det oplagte valg. Med Melodia whiskysættet får du både fire whiskyglas og en krystalkaraffel, der egner sig perfekt til opbevaring og servering af whisky, rom, cognac mm. 

  • Lyngby Melodia kandesæt 7 dele

Med Lyngby Melodia kandesættet får du seks highball glas samt en kande på 1,2 L., det er perfekt egnet til at servere vand, lemonade, iste, Mojito, Sangria mm. På varme sommerdage.

Kandesættet er den oplagte gaveidé, men det er også den naturlige tilføjelse til din egen Melodia-samling.

Kan Lyngby Glas tåle opvaskemaskine?

Ja, alle glas, kander og karafler i Lyngby Glas Melodia-serien er velegnet til opvaskemaskine. Vi anbefaler et kortprogram med lav temperatur og salt i maskinen for at passe bedst muligt på dine glas.

Husk desuden altid at vaske dine glas, inden du tager dem i brug første gang.

Køb Lyngby Glas Melodia online her hos Lyngby Glasshop

Her hos Lyngby Glasshop kan du købe alle glassene fra vores populære Melodia-serie online i vores webshop. Se også den enkle designede Juvel-serie eller moderne Zero-glasserie, hvis du ønsker et andet og mere trendy look.

Du kan også være heldig at finde vores Lyngby Melodia glas på tilbud her på siden, hvis du ønsker at klikke de fine glas hjem med besparelser – ellers kan du se alle vores aktuelle tilbud her.

Vi tilbyder desuden altid en hurtig levering på 1-2 hverdage samt fri fragt ved køb over 399,-, så du kan få dine nye Lyngby Glas hurtigt hjem.